At være menneske i et umenneskeligt system – om at være pårørende til et barn med anoreksi
249,00 DKK
Bagsidetekst:
Denne bog er blevet til, fordi jeg syntes, der manglede en bog om, hvordan det er at være forældre til et barn, der er ramt af anoreksi, og hvordan mødet med det offentlige behandlingssystem opleves.
Denne bog er først og fremmest skrevet for at give de pårørende en stemme. Da min egen datter blev indlagt, kunne jeg godt have brugt sådan en bog til at spejle mig i. Bl.a. den altopslugende følelse af afmagt. I første omgang overfor anoreksiens væsen. Senere afmagten overfor behandlingen og et system, hvor vi ikke følte os set eller hørt.
Denne bog indeholder historier fra de pårørende, indlæg fra fagpersoner og forskellige artikler, som tilsammen tegner et billede af, hvad anoreksi er for en tilstand, hvordan familien påvirkes, og hvordan behandlingen i børne- & ungdomspsykiatrien ser ud i dag.
Beskrivelse
Bagsidetekst:
Denne bog er blevet til, fordi jeg syntes, der manglede en bog om, hvordan det er at være forældre til et barn, der er ramt af anoreksi, og hvordan mødet med det offentlige behandlingssystem opleves.
Denne bog er først og fremmest skrevet for at give de pårørende en stemme. Da min egen datter blev indlagt, kunne jeg godt have brugt sådan en bog til at spejle mig i. Bl.a. den altopslugende følelse af afmagt. I første omgang overfor anoreksiens væsen. Senere afmagten overfor behandlingen og et system, hvor vi ikke følte os set eller hørt.
Denne bog indeholder historier fra de pårørende, indlæg fra fagpersoner og forskellige artikler, som tilsammen tegner et billede af, hvad anoreksi er for en tilstand, hvordan familien påvirkes, og hvordan behandlingen i børne- & ungdomspsykiatrien ser ud i dag.
Peter –
Boganmeldelse af ”At være menneske i et umenneskeligt system”. Udgivet i 2022 på forlaget Skriveboblen. ISBN: 987-87-973713-1-2.
26. juli 2022.
Det er mange år siden at jeg har slugt en bog. Denne her blev læst på to dage. For her har man den første og eneste bog som nøjagtigt fortæller hvordan det er at være pårørende til et dejligt menneske, som lider af en spiseforstyrrelse som anoreksi.
Jeg er far til en ung kvinde, som blev rask efter en voldsom anoreksi. Hun blev rask fordi hun havde det usandsynlige held at møde en psykiater som var nysgerrig efter at lære hende at kende. Ganske anderledes end afdelingernes konfrontatoriske og mistroiske tilgang. Så jeg har intet i klemme. Min datter er rask og jeg kunne læne mig tilbage. Men indholdet i bogen er vigtigt!
Bogens budskab er milevidt fra indholdet i brochurerne fra de såkaldte ”højt specialiserede afdelinger” til den virkelighed, som pårørende oplever.
Alle, som har den mindste tilknytning til spiseforstyrrelser, bør læse noget. Især behandlere i det offentlige system bør læse den indgående og de skal vide at hvert ord i bogen er sandt. Den behandling, som i dag tilbydes er er en værdiløs for de svære tilfælde. I bedste fald gør den ingen skade. I værste fald driver den de syge i døden. Det er det faktum, som pårørende og syge ved er sandt. Det bør råbes ud: ”Jeres såkaldte behandling er nyttesløs! Tænk nyt. Lær af de som har succes med andre tilgange. Kravl ned af tårnene og ud af glasburene på de lukkede afsnit. Mød de syge. Stop konfrontationerne. Hav modet til at lytte til andre end jer selv. ”
Det er ekstremt vigtigt at du, som er administrator, læge, sygeplejerske, social- og sundhedsassistemt, psykolog eller på enhver anden måde har kontakt med mennesker som lider af en spiseforstyrrelse eller deres pårørende, forstår at dette her er den ubehagelige sandhed. Det er ikke den virkelighed, som sundhedsvæsenet forsøger at etablere. Det er sandheden at den behandling som i dag forsøges i langt hovedparten af tilfældene er værdiløs og skadelig. Det er ubehageligt at vide som fagperson, for naturligvis vil det prikke til en fagpersons stolthed at få det serveret på den måde, men det er den ubehagelige sandhed. Og er der noget pårørende kan servere uden sukker er det sandheden. Nu er det sagt. Igen.
”At være menneske i et umenneskeligt system ” indeholder fortællinger fra pårørende. Det er rå og unsentimentale fortællinger. Pårørende, som lige har stiftet bekendtskab med spiseforstyrrelser, vil givet læse dem med en klump i maven. Men det er sådan landet ligger. Der er intet normalt i en familie, som rammes. Brochurerne fra hospitalerne indikerer at der er normalitet i en sygdomsramt familie. Intet er mere forkert. Der er kaos, angst, depressioner, økonomisk fallit, skyggebørn, skilsmisser, fyringer og gråd. Masser af gråd på tapetet.
Men der er også helbredelse og stærke, unge liv, der hvor behandlingen virkede. Som en af fortællingerne beskriver det: ”Det er som en skohandel, der kun sælger størrelse 41. Der findes faktisk folk, som går glade ud af forretningen. ”. Der er også meget syge, som ikke bruger størrelse 41 og som finder en anden vej. Det er meget modige syge og meget modige pårørende. For der er ringe hjælp at hente i det offentlige sundhedsvæsen. Når de syge er for syge til det offentliges “one size fits all” afsluttes de til egen læge og egen skæbne. De som vælger privat behandling, finder mennesker, som vil dem og som ikke tror at anoreksi er et valg. De mødes med nysgerrighed og et ønske om alliance og fælles vej. Tænk hvis det offentlige system kunne og ville det.
Bogen har også indlæg og interviews med fagpersoner. Her finder man et interview med en psykiatrisk overlæge, som ifølge eget udsagn blev en paria, udstødt af det pæne selskab. Udstødt alene fordi han stiller spørgsmålstegn ved den eksisterende behandling. – Og måske, tænker jeg for egen regning, fordi han har succes med at møde syge mennesker med nysgerrighed i stedet for at møde dem med mistro og ofte slet skjult foragt, fordi de ikke magter at blive raske på egen hånd. Interviewet er et stærkt afsnit, som bør læses nøje af alle.
Den sidste del af bogen indeholder meget relevante artikler fra pårørende og behandlere.
Konklusion: ”At være menneske i et umenneskeligt system” er en bog som bør læses af alle med den mindste tilknytning til spiseforstyrrelser. Den fortæller om tingene som de er og giver anvisning til hvordan de burde være. Måske er det tid til nytænkning efter årtier, hvor de eksisterende metoder har spillet fallit.